Sikkerhedssko du kan holde ud hele dagen

Hvad en sikkerhedssko er — og hvornår du skal bruge den

En sikkerhedssko er en arbejdssko med indbygget beskyttelse. Det, der gør den til en sikkerhedssko frem for en almindelig arbejdssko, er først og fremmest tåkappen: en forstærkning i forfoden, der efter standarden EN ISO 20345 skal kunne holde til et slag på 200 joule — cirka det, en tung genstand giver, når den falder ned over foden. Mange sikkerhedssko har desuden et sømværn under sålen, der beskytter mod at træde på søm og skarpe genstande, samt skridsikker bund og antistatiske egenskaber.

Hvornår du skal bruge dem, afgøres af arbejdet og af arbejdsgiverens arbejdspladsvurdering. På byggepladser, i produktion, på lager, i landbrug og i en lang række håndværksfag er sikkerhedssko et krav, netop fordi risikoen for stød, klemning, fald af tunge ting og skarpe genstande er reel. Selv hvor det ikke er et direkte krav, vælger mange sikkerhedssko, fordi de er byggede mere robust end almindelige sko. Valget skal matche de faktiske farer på din arbejdsplads — hverken mere eller mindre. Klasserne gennemgås en for en her.

Beskyttelsesklasser: S1, S1P, S2 og S3

Koderne på æsken er ikke tilfældige — de er beskyttelsesklasser fra EN ISO 20345, og de fortæller præcist, hvad skoen kan. Alle klasser fra S1 og op har tåkappe.

• S1 — antistatisk, lukket hælområde og energioptagende hæl. Til tørre indendørs miljøer.
• S1P — S1 plus sømværn i mellemsålen. Til værksted og lager, hvor der ligger skarpt på gulvet.
• S2 — S1 plus vandafvisende overdel. Til steder hvor der spildes.
• S3 — vandafvisende, sømværn og profileret sål. Til byggeplads, mudder og udendørs arbejde.

At forstå klasserne er nøglen til ikke at betale for beskyttelse, du ikke har brug for — eller til at undgå at købe for lidt. En elektriker på tørt underlag har sjældent brug for en S3-støvle, mens en anlægsgartner i mudder vil være ilde stedt i en let S1-sko. Tillægskoderne, som SRC for skridsikkerhed og ESD for elektrostatisk afledning, står forklaret i vores guide til EN ISO 20345.

Sikkerhedssko efter fag

Der findes ikke én sikkerhedssko, der er bedst til alle. Kravene afhænger fuldstændig af, hvad du laver, og hvor du gør det. En elektriker skal tænke på antistatiske eller elektrisk isolerende egenskaber, en tømrer på sømværn og god vandafvisning, en lagermedarbejder på vægt og komfort til mange kilometer på hårde gulve, og en anlægsgartner på vandtæthed og en sål, der ikke pakker mudder.

Netop derfor er det en dårlig idé at kigge på pris alene. En sko, der er perfekt til produktion under tag, kan være helt forkert på en våd byggeplads. Vi har lavet en gennemgang fag for fag, så du hurtigt kan se, hvilken klasse og hvilke egenskaber der passer til netop dit arbejde, i guiden om sikkerhedssko efter fag.

Pasform, indlæg og komfort

Den sikreste sko i verden er ingenting værd, hvis du ikke kan holde den ud. Trykker skoen, gnaver hælen eller bliver foden varm og træt hen mod fyraften, ender skoen med at stå i skabet. Pasform handler om mere end skostørrelse: fodens bredde, vristhøjde, hvor tåkappen slutter, og hvordan skoen snører, betyder alt sammen noget for, om du får en god arbejdsdag.

Indlægget spiller også en stor rolle — både for komforten og for skoens godkendelse. Skifter du til et komfort- eller ortopædisk indlæg, skal du gøre det rigtigt, så du ikke ødelægger pasform eller antistatiske egenskaber. Vi gennemgår, hvordan du finder den rette pasform, prøver sko rigtigt og bruger indlæg fornuftigt, i guiden til pasform, indlæg og komfort.

Materialer: læder, tekstil og tåkappe

Materialerne afgør, hvor tunge, hvor vejrbestandige og hvor holdbare dine sko er. Overdelen kan være i læder, der er slidstærkt og vandafvisende, eller i lette tekstil- og mesh-materialer, der ånder bedre, men beskytter mindre mod væske. Tåkappen findes i stål, aluminium eller komposit — og valget påvirker både vægt, om skoen leder kulde og elektricitet, og hvordan den opfører sig i metaldetektorer.

At kende materialerne hjælper dig med at vælge en sko, der matcher dit klima og dit arbejde — en let kompositsko til varme indendørs miljøer eller en robust lædersko til vejr og vind. Vi forklarer forskellene på overdele, tåkapper og såler i guiden om materialer, så du ved, hvad du får.

Vedligehold og levetid

Sikkerhedssko er arbejdsredskaber, og som ethvert godt værktøj holder de længere, hvis de passes. Snavs, salt og fugt slider på både læder og sømme, og en sko, der aldrig får lov at tørre ordentligt, bliver hurtigt slap, lugter og mister form. Med få minutters pleje — børste snavs af, tørre langsomt, fedte læderet og skifte snørebånd og indlæg i tide — kan du forlænge levetiden markant.

Lige så vigtigt er det at vide, hvornår en sko skal pensioneres. En nedslidt sål mister sit greb og dermed en stor del af sikkerheden, og en tåkappe, der har taget et hårdt slag, bør skiftes. Vi gennemgår en enkel plejerutine og de tegn, du skal holde øje med, i guiden til vedligehold og levetid.

Uddybende guides

• EN ISO 20345: S1, S1P, S2 og S3 — klasserne og tillægskoderne forklaret i klart sprog.
• Sikkerhedssko efter fag — hvad du skal vælge som elektriker, tømrer, lagermedarbejder eller gartner.
• Pasform, indlæg og komfort — sådan finder du sko, du kan holde ud hele dagen.
• Materialer: læder, tekstil og tåkappe — overdele, tåkapper og såler sat op mod hinanden.
• Vedligehold og levetid — rutinen, der holder skoene sikre og komfortable længere.