Læder eller tekstil
Læder er stadig standarden i arbejdssko, og det er der en grund til. Det er slidstærkt, formstabilt, tåler gnister og varme og former sig efter foden i stedet for at slide den. Til gengæld vejer det, det vil gerne have lidt fedt en gang imellem, og det er længe om at tørre, når det først er blevet gennemvådt.
Netstof og mikrofiber trækker den anden vej. En sko med mesh i siden vejer mindre og lukker varmen ud, og det mærkes på en lang dag inde i en hal. Prisen er, at netstof bliver gnavet i stykker af skarpt affald og ikke holder væske ude ret længe. Mange sko bruger derfor begge dele: læder eller mikrofiber dér, hvor der bliver sparket, og net dér, hvor foden skal ånde. Hvad dit fag peger på, står her.
Stål, aluminium eller komposit
Alle tre skal bestå det samme slag på 200 joule. Beskyttelsen er altså den samme — det er vægten, kulden og volumen, der skiller dem. Stål er slankest og som regel billigst, men tungest, og det leder kulden lige ind til tæerne. Aluminium vejer mindre og bygger til gengæld lidt mere. Komposit, typisk glasfiber eller kevlar, er lettest, leder hverken kulde eller strøm og udløser ikke metaldetektorer.
Står du ude om vinteren, eller skal du gennem en detektor hver morgen, er komposit pengene værd. Skal skoen tage gentagne, hårde slag i årevis, holder stålet længst. Bemærk, at klassen ikke afslører noget om kappen — S3 siger noget om beskyttelsen, ikke om materialet. Det står i varenavnet eller i specifikationerne.
Stålplade eller væv
Har skoen sømværn — P'et i S1P og S3 — findes det i to udgaver. Stålpladen kan ikke gennembores, men den er stiv og stopper et stykke inde fra sålkanten. Vævet af tekstil bøjer med foden og dækker helt ud i kanten, så du også er beskyttet dér, hvor pladen slipper.
Forskellen mærkes fra første skridt. En sko med væv føles som en sko. En sko med plade føles som en planke, man har spændt under foden. Går du meget, er vævet pengene værd. Skal du trampe rundt i grove, spidse ting på en nedrivning, taler det for pladen.
PU, gummi og greb
Polyuretan er let, dæmper godt og er billig, og derfor sidder den i de fleste mellemsåler. Svagheden er tiden: PU nedbrydes langsomt af fugt, og et par, der har stået ubrugt bagest i skabet i et par år, kan smuldre under dig første gang de kommer på. Gummi vejer mere, men holder længere, tåler varme bedre og griber som regel bedre.
Derfor bygger mange kvalitetssko sålen i to lag: dæmpende PU op mod foden, slidstærkt gummi mod jorden. Skridsikkerhed behøver du til gengæld ikke længere at lede efter. Efter EN ISO 20345:2022 skal alle sikkerhedssko bestå skridtesten, og de gamle koder SRA, SRB og SRC er væk — SR er tilbage som en ekstra test på et keramisk gulv med glycerol. Skal sålen tåle et varmt underlag, er det HRO, du skal have fat i. Hvordan du får sålen til at holde, står her.
Vandtæt eller vandafvisende
De to ord bliver brugt i flæng, men de betyder ikke det samme. S2 og S3 kræver en overdel, der holder vand ude et stykke tid, og det rækker til regn og spild. Skal du stå med fødderne i vandet, skal du have en membran, og gerne WR-mærket, hvor hele skoen — overdel, sømme og sål — er testet.
En membran holder vand ude og lader samtidig sveden slippe ud. Ulempen er prisen, og at en sko, der først er blevet våd indvendigt, er meget længe om at tørre. Til overvejende tørt arbejde er en almindelig vandafvisende overdel rigeligt.
Sådan sætter du det sammen
Start ved underlaget og vejret. Ude i slid og væde peger det på læder, gummi og eventuelt en membran. Inde i varmen peger det på mesh, komposit og en let sål. Arbejder du med el eller står i kulde, så tag komposit frem for stål. Møder sålen varm asfalt eller gnister, skal der stå HRO.
Resten er komfort, og den bliver afgjort af pasformen og ikke af materialet. Sådan finder du den rigtige pasform, og hele købsguiden ligger her.
Kort sagt: materialet ændrer ikke beskyttelsen — det ændrer vægten, varmen, holdbarheden og prisen. Vælg kappen efter kulde og metaldetektorer, sømværnet efter hvor meget du går, overdelen efter vejret og sålen efter underlaget.
Ofte stillede spørgsmål
Er stålkappe eller kompositkappe bedst?
Ingen af dem. Begge skal bestå det samme slag på 200 joule, så beskyttelsen er den samme. Komposit af glasfiber eller kevlar er lettest, leder hverken kulde eller strøm og udløser ikke metaldetektorer. Stål er slankest og som regel billigst og tåler gentagne hårde slag bedst. Vælg efter kulde, vægt og hvor du skal ind og ud.
Holder en tekstilsko lige så længe som en lædersko?
Sjældent. Læder er mere slidstærkt, formstabilt og vandafvisende og klarer et hårdt udemiljø længere. Netstof og mikrofiber er lettere og luftigere, men bliver gnavet i stykker af skarpt affald og holder ikke vand ude ret længe. Til tørt, varmt indendørs arbejde er den lette sko ofte den rigtige alligevel — den bliver bare skiftet oftere.
Hvad er forskellen på en PU-sål og en gummisål?
Polyuretan er let, dæmper godt og er billig, men den nedbrydes langsomt af fugt, og et par, der har stået ubrugt længe, kan smuldre. Gummi vejer mere, men holder længere, tåler varme bedre og griber ofte bedre. Mange sko bruger begge dele: en dæmpende PU-mellemsål op mod foden og en slidstærk gummiydersål mod jorden.
Hvad betyder SRC på en ældre sikkerhedssko?
SRA, SRB og SRC var skridkoder i den gamle udgave af standarden. I EN ISO 20345:2022 er de faldet væk, fordi skridsikkerhed nu er et grundkrav, som alle sikkerhedssko skal bestå. Koden SR bruges kun om en ekstra test på et keramisk gulv med glycerol. Står der SRC på en sko, er den mærket efter den gamle udgave.
Hele klassestigen står her.
Er en aluminiumskappe svagere end en stålkappe?
Nej. Alle tåkapper i en sikkerhedssko skal klare de samme 200 joule, uanset om de er af stål, aluminium eller komposit. Aluminium vejer mindre end stål og bygger til gengæld lidt mere i volumen, så skoen kan føles rummeligere over tæerne. Beskyttelsen er den samme.
Hvornår er en membran pengene værd?
Når du reelt står i vand eller vådt græs en stor del af dagen. En membran holder vand ude og lader sveden slippe ud, men den koster ekstra, og bliver skoen først våd indvendigt, tager den lang tid om at tørre. Er arbejdet overvejende tørt, er en almindelig vandafvisende overdel i S2 eller S3 rigeligt.
Videre herfra
Kilder: EN ISO 20345:2022 for klasserne, for koden P og for HRO- og SR-mærkningen. Materialer, størrelser og priser er aflæst hos Staypro på de sider, der linkes til.